Hallands Väderö

Fyret på Hallands Väderö

Sommeren viste sig fra sin skønneste side da turen traditionen tro gik til Hallands Väderö med FOF. Vejret på Hallands Väderö er altid bedre end på fastlandet, men i de godt 45 år jeg er kommet på øen, har det kun sjældent været så flot som denne junilørdag. At tænke sig at for kun 3 år siden var vi også af sted i juni i 8 grader, regn og stiv kuling. Det eneste vi savnede fra den tur var manglen på myg, for var der noget sommervarmen havde sat gang i var det myg. Aldrig før er turen gennem skoven tilbagelagt så hurtig. Det var kun med meget korte ophold for lige at høre en karmindompap, en skovsanger eller måske en gulbug.

På vej til Hallands Väderö i høj sol.

 

Et sjældent syn den dag: folk der stod stille i skoven. Her ved Kongeegen.

Vel igennem skoven gik turen op til udsigtspunktet, hvor vi ud over at nyde vores frokost, fik set spættede sæler. Henrik havde ofret sig og slæbt teleskopet med, så alle kunne få et fint kig på disser herlige dyr.

Frokost i det grønne
Henrik er gået i zen.

Fra sælerne gik det igennem det klippedækkede landskab ud mod fyret, der ikke har været bemandet siden 1965 og i dag fungerer med LED-lys og solceller.

Fyret

Turen på øen sluttede i Sandhamn, hvor nogen brugte ventetiden på en lille ekstra gåtur, mens andre fik dyppet deres overophedede kroppe i det krystalklare vand.

Kæruld i smukt lys

I sådan et vejr viser øen sig fra sin smukkeste side og jeg er sikker på at mange af vores gæster ikke har været på øen for sidste gang.

Tak til alle for en skøn tur.
Henrik og Thomas

Her følger en liste over de fugle vi så på turen:

  • Rød Glente (lige før Torekov)
  • Tæt ved Sandhamn og i selve Sandhamn
  • Tejst
  • Alk
  • Havørn, mindst 6 år gammel
  • Sølvmåge
  • Stormmåge
  • Svartbag
  • Skarv
  • Bramgås
  • Gravand
  • Gråand
  • Grågås
  • Knopsvane
  • Bysvale
  • Landsvale
  • Mursejler
  • Hvid vipstjert
  • Fugle imens vi flygtede igennem skoven:
  • Gulbug (gummianden)
  • Skovsanger
  • Stor flagspætte
  • Gransanger
  • Munk
  • Blåmejse
  • Da vi havde overlevet myggene hørte vi
  • Karmindompap, Pleased to meet youuuu
  • Kærsanger
  • Tornsanger
  • Gråkrage
  • Husskade
  • Solsort
  • Fugle på strandengen:
  • Strandskade
  • Rødben
  • Alm. Ryle
  • Stor præstekrave
  • Vibe
  • Klyde
  • Sanglærke
  • Toppet skallesluger
  • Ravn
  • så så vi spættet sæl (sælfølgelig)
  • “Nye” fugle ved fyret
  • Stenpikker
  • Tornirisk
Næsten hjemme igen

 

Nattergaletur for B-mennesker

Aftenudsigt ved Søndersø

Normalt når vi er på nattergaletur i maj måned er vi nødt til at have overtøj med, for ved skumringstid plejer det at blive koldt. Men denne maj måned har jo som bekendt slået alle rekorder og denne aften var ikke en undtagelse. Søndersø viste sig fra sin smukkeste side og det meste af aftenen var det heldigvis så varmt at ikke engang myggene gad stikke.

Nightingale
Den i udseende anonyme nattergal med den smukke sang

På turen rundt om søen blev de næsten 40 deltagere præsenteret for de fugle vi stødte på undervejs. Højdepunktet var ved pilekrattene ved den gamle flyvestation. Her gav en håndfuld nattergale aftenkoncert.

Vi lytter til nattergal i skumringen.

På vej tilbage til parkeringspladsen var vi også så heldige at både se og høre skovsneppe.

Tak til alle deltagerne for en hyggelig aften i fuglenes tegn. Følg os også gerne på Facebook.

Henrik og Thomas

Her følger en liste med de fugle vi så og hørte undervejs:

  • Solsort
  • Gærdesmutte
  • Spætmejse
  • Toppet lappedykker
  • Blishøne
  • Hættemåge
  • Munk
  • Gransanger (tjif-tjaf)
  • Rødhals
  • Bogfinke
  • Stor flagspætte
  • Gråkrage
  • Allike
  • Mursejler
  • Landsvale
  • Løvsanger
  • Tornsanger
  • Græshoppesanger
  • Skovsneppe
  • Rørspurv
  • Rørsanger (Knirken i sivene)
  • Grågås
  • Gulspurv
  • Sangdrossel
  • Knopsvane
  • Fiskehejre
  • Rørhøg
  • Og sidst men ikke mindst: Nattergal

 

 

Familiefisketur ved Løjesø 2/9

Endnu et efterår blev skudt i gang med en familiefisketur ved Løjesø. Vi havde en skøn eftermiddag med de ca. 30 børn og voksne, der havde valgt at bruge eftermiddagen i vores selskab. Det var ikke alle der fik fanget noget, men vejret var skønt og kaffen og snobrødene kompenserede for de manglende bid.

Her er lidt billeder fra en skøn dag:

Hallands Väderö

For sjette år i træk havde vi fornøjelsen af at introducere en FOF-hold til Hallands Väderö. Der var lidt færre tilmeldte i år end der plejer, men det gjorde bestemt ikke turen mindre hyggelig.

Kort over Hallands Vadero

Her er lidt bileder samt artsliste:

 

Sæler fotograferet gennem Henriks teleskop
Der kigges på sæler

Fyret
Vi bliver hentet efter en dejlig dag.

Artsliste fra dagen:

  • Rød glente (fra bussen)
  • Tejst
  • Edderfugl
  • Sølvmåge
  • Stormmåge
  • Svartbag
  • Bysvale
  • Landsvale
  • Hvid vipstjert
  • Munk
  • Gulbug
  • Karmindompap ( alt for lidt, alt for langt væk)
  • Skovsanger
  • Gærdesanger
  • Tornsanger
  • Gransanger
  • Træløber
  • Gærdesmutte
  • Blåmejse med redehul
  • Solsort
  • Sangdrossel
  • Stær
  • Havterne
  • Knopsvane
  • Gravand
  • Gråand
  • Bramgås
  • Grågås
  • Vibe
  • Rødben ( som var meget utilfreds med at vi gik igennem deres territorium)
  • Strandskade
  • Stor præstekrave
  • Storspove
  • Stenpikker
  • Tornirisk
  • Ravn
  • Musvåge
  • Gråkrage
  • Ringdue
  • Skarv
  • Engpiber
  • Skærpiber
  • Sanglærke
  • Forventede fugle der glimrede ved deres fravær: dværgterne, nattergal, rødrygget tornskade og Karmindompap.
  • Og ikke mindst spættet sæl

Nattergaletur for B-mennesker

På en tirsdag, der var præget at lidt kedeligt vejr, nåede det alligevel at blive rimelig pænt hen under aften, da det blev tid til årets nattergaletur for B-mennesker ved Søndersø. Dagens regn gjorde at alle dufte blev forstærket og desværre havde det også lokket alle områdets myg frem, som vi fodrede flittigt undervejs. Alt i alt havde vi en herlig tur med masser af fugle. Især nattergalene viste sig fra deres bedste side og sluttede aftenen af med en fornem koncert. Tak til alle deltagerne, der var med til at gøre det til en hyggelig tur.

Henrik og Thomas

European Robin (Erithacus rubecula), Rødhals, Tingsryd, May 2017.
Rødhals

Her er en liste over de arter vi stødte på i løbet af turen:

  • Solsort
  • Blåmejse
  • Gærdesmutte
  • Sumpmejse
  • Træløber
  • Spætmejse
  • Toppet lappedykker
  • Blishøne
  • Hættemåge
  • Munk
  • Gransanger (tjif-tjaf)
  • Rødhals
  • Bogfinke
  • Stor flagspætte
  • Gråkrage
  • Allike
  • Mursejler
  • Landsvale
  • Løvsanger
  • Tornsanger
  • Rørspurv
  • Rørsanger
  • Grågås
  • Gulspurv
  • Sangdrossel
  • Knopsvane
  • Rørdrum
  • Skovspurv
  • Fiskehejre
  • Rørhøg
  • Og sidst men ikke mindst: Nattergal
Eurasian treecreeper (Certhia familiaris), Træløber, Tingsryd, May 2017
Træløberen synger sjældent når man når frem til juni måned, men vi fik set den fint løbende op ad en stamme

Fotos venligst udlånt af Klaus Brodersen.

Løjesø 3. og 10. september 2016

Traditionen tro byder september måned på familiefisketure til Løjesø med FOF og i år var heller ikke en undtagelse. Det er første gang i alle årene vi har haft så fint vejr på begge ture. September har virkelig vist sig fra sin smukkeste side. Selvom de to ture vejrmæssigt mindede om hinanden var der stor forskel på fangsheldet. På den første tur blev der trukket aborrer og krebs op i store mængder, hvorimod vi på den anden tur trods stor indsats fra både børn og voksne måtte nøjes med 4 aborrer. Heldigvis gik det ikke ud over humøret og med kaffe og snobrød kommer man langt, uanset hvor mange fiske man så fanger.

 

Tak til alle deltagerne for at være med til at gøre turene hyggelige. Vi håber at se jer igen til andre af vores arrangementer.

Henrik og Thomas

Husk at I kan følge os på Facebook også. “Like” os og vi bliver glade.

fb_icon_325x325

Hallands Väderö

Efter sidste års regnvejrstur (Læs selv mere her) har vi brugt meget tid i ugerne op til turen, på at tjekke vejrudsigten minutiøst. Heldigvis kunne vi ret tidligt konstatere at vejret den 12. juni så ud til at blive smukt og solrigt og det kom i den grad til at holde stik. Så de 36 forventningsfulde deltagere på den FOF-tur, fik fuld valuta for pengene på den konto. Lige fra afgangen fra Hellerup kl. 7 om morgenen, strålede solen fra en skyfri himmel.

I bussen underholdt Henrik og Thomas med forskellige anekdoter og røverhistorier. Der blev dog også tid til i den lidt mere sandfærdige afdeling at fortælle lidt om vores forventninger til hvad dagen ville kunne bringe. Det meste kom til at holde stik, dog med undtagelse af at vi ikke blev budt velkommen til øen af en karmindompap.

Det skønne sommervejr havde lokket mange til øen, så vi måtte stå tæt på båden derover. Ud over fuglekiggere lokker øen nemlig også mange andre turister til øen enten for bare at gå en tur eller tage en dukkert i det krystalklare vand ved Sandhamn.

M/S Nanny, the boat
Færgen der sejler til Hallands Väderö.

Fra Sandhamn gik turen gennem den smukke gamle skov til Kappelshamn på øens sydvestlige hjørne. I skoven nød vi fuglesang, bl.a. skovsanger, gransanger, munk og Henrik påstod hårdnakket han hørte en enkelt karmindompap.

Blackcap (Sylvia atricapilla)
Munk. Undseelig fugl med stor stemme.

I skoven gjorde vi både holdt ved Hälledammen og ved den gamle kongeeg, hvor Kong Oscar II efter sigende har nydt sin frokost, når han var på jagt på øen.

Hälledammen viste sig fra sin smukkeste side.
Hälledammen viste sig fra sin smukkeste side.
IMG_0404
Kongeegen.

I Kappelshamn var der tid til at nyde den skønne udsigt over den lille vig, hvor vi både så gravand, bramgås, vibe, rødben og stor kobbersneppe.

IMG_0405
Den lille vig ved Kappelshamn.

Frokosten blev indtaget på øens højeste punkt med fin udsigt til de spættede sæler. Ved første øjekast så det ikke ud som om der var så mange sæler, men de havde fordelt sig på flere rev end de plejer, så i bedste “Find Holger”-stil lykkedes det os at spotte en 50-100 stykker. Vi havde god masser af tid, så der var også enkelte der nåede at få en lille morfar i solen efter maden.

Efter frokost gik turen langs med kysten ud mod fyret. Enkelte valgte den lettere (men ikke mindre smukke) vej ind over øen i stedet.

Kæruld langs kysten
Kæruld langs kysten
Engelsk græs i smukke omgivelser
Engelskgræs i smukke omgivelser
Endelig fremme ved fyret
Endelig fremme ved fyret
En glad turleder.
En glad turleder.
En glad turleder og en ko (det er koen til højre)
En glad turleder og en ko (det er koen til højre)

Efter at have været ude ved fyret gik det af grusvejen den sidste kilometer tilbage til Sandhamn, hvor vi havde et par timer at slå ihjel inden færgen skulle sejle os hjem.  Der blev soppet, spist is og drukket kaffe og ellers bare slappet af i det vidunderlige vejr.

IMG_0416
Velfortjent kaffe i Sandhamn.

16.20 gik turen tilbage til fastlandet igen og de fleste var enige om at det ikke var farvel, men på gensyn til Väderöen.

En stor tak skal lyde fra os til alle deltagerne, der var med til at gøre det til en rigtig dejlig tur. Vi håber I har lyst til at tage på tur med os igen, så hold øje med vores ture på FOF’s hjemmeside, her på siden eller på vores facebook-side.

Henrik og Thomas

Her følger artslisten for dagen (der er muligvis smuttet en enkelt eller to)

  • Rød glente (fra bussen)
  • Gråkrage
  • Allike
  • Stormmåge
  • Svartbag
  • Sølvmåge
  • Havterne
  • Dværgterne
  • Landsvale
  • Bysvale
  • Mursejler
  • Gærdesanger
  • Løvsanger
  • Gransanger
  • Gulbug
  • Skovsanger
  • Bogfinke
  • Solsort
  • Rødstjert
  • Hvid vipstjert
  • Rødrygget tornskade
  • Karmindompap (for de få i skoven)
  • Stær
  • Bramgås
  • Stor kobbersneppe
  • Vibe
  • Rødben
  • Gravand
  • Tejst
  • Alk
  • Ederfugl
  • Tornirisk
  • Fiskehejre
  • Skarv
  • Stenpikker
  • Havørn (for de heldige fra båden)
IMG_0421
På gensyn til Hallands Väderö

I regn og rusk til Hallands Väderö

Vejrtatistikken siger at Hallands Väderö har Sveriges næsthøjeste gennemsnitstemperatur og at der falder 25 % mindre regn der, end i Båstad på fastlandet, blot 25 km væk. I mere end 40 år er jeg kommet på Hallands Väderö en til flere gange årligt og i langt de fleste tilfælde har statistikken givet god mening. Sådan skulle det bare ikke være lørdag d. 30. maj, hvor Henrik og jeg traditionen tro havde et hold fra FOF med for at introducere dem til denne naturperle. Undervejs i bussen blev der fortalt lidt om øen og især om nogle af de fugle vi kunne regne med at se. Hallands Väderös beliggenhed gør at den er en oase for havfugle i yngletiden, men den uberørte natur gør, at også mange andre fugle vælger den som deres sommerresidens.

På vej over til øen blev vi vippet godt og grundigt og en af deltagerne fik besked hjemmefra om at der var stormvarsel for området. Der var dog stadig enkelte pletter med blå himmel, så optimismen blev bevaret lidt endnu. Efter landgang i Sandhamn gik turen gennem den smukke  Söndre Skog, der får lov til at stå næsten uberørt hen. Normalt er skoven fyldt med myg, men den tungt faldende regn fik dem til at søge tilflugt andre steder. Undervejs blev der lyttet til skovens fugle, der trodsede  regnen og gav et lille pip fra sig. Især Gulbug og Skovsanger havde vi fokus på. De fleste var også så heldige at høre den sjældne Karmindompap, med sit imødekommende “Pleased to meet you!”

Roodmus (Carpodacus erythrinus)
Vi hørte den smukke karmindompap, der er fast ynglefugl på Hallands Väderö

Ved udgangen af skoven passerede vi den gamle kirkegård, der sandsynligvis mest blev brugt til standvaskere i sin tid. Man skulle jo ikke risikere at begrave en ikke-kristen på kirkegården inde i Torekov.

Efter Söndre Skog kom vi ud til et klassisk svensk skærgårdsmiljø ved Kappelshamn. Her ligger de fleste af de nu ubeboede huse på øen. Her så vi blandt andet en hel flok græssende Bramgæs og i vandkanten stod et par af de grafisk smukke vadefugle Klyden.

Avocetas - Becs d'alena - Pied avocet - Recurvirostra avosetta
Klyder. her fotograferet i noget smukkere vejr end vi så dem.

Fra Kappelshamn bevægede vi os op på udsigtspunktet på øens sydspids for at se de spættede sæler. Regn og vind havde nu taget til i et sådant omfang at det næsten var umuligt at holde kikkerterne ordenligt stille. Planen var at vi skulle have spist frokost på toppen, men vi måtte søge tilflugt lidt inde i skoven i læ af en klippevæg. Mange var blevet godt kolde og enkelte havde fået sok, så selv om frokosten faldt på et tørt sted, gjorde vejret sit til at lægge en dæmper på festen.

Våde deltagere på vej videre efter frokost.
Våde deltagere på vej videre efter frokost.

Normalt ville turen herfra gå langs klippekysten til fyret, men regnen gjorde klipperne glatte og vi turde ikke risikere deltagernes helbred, så vi valgte en mere sikker løsning gennem skoven. Turen gik forbi Sandhamn og her valgte de mest forkomne at søge tilflugt, mens resten forsatte af hovedstien over øen ud mod fyret. Det klarede en smule op og det hjalp på humøret, men glæden skulle vise sig at være kort. For inden vi nåede ud til fyret begyndte regnen igen og da vi her ikke var i læ, regnede det nærmest vandret. Om fyret havde læst vejrudsigten skal jeg ikke kunne sige, men det var pakket ind i plastic fra top til tå. Det skyldes dog nok end renovering af fyret, der er helt tilbage fra 1884.

Fra fyret gik vi tilbage over øen til Sandhamn og mødtes med dem der havde søgt læ. På grund af vejret valgte nogle at tage båden tilbage 14.20 for at se på Torekov og få muligheden for at komme ind i tørvejr og varme i bussen. Så vi fik fat i vores chauffør, så han kunne være klar når de kolde og våde deltagere kom tilbage. Ca. halvdelen valgte at blive de sidste par timer på øen og så skete miraklet. Skyerne trak sig til side og vi fik næsten 2 timers solskin, hvor nogle valgte at sidde og nyde det i havnen mens andre gik småture ud.

Billeder fra Sandhamn
Stranden ved Sandhamn
2015-05-30 15.36.49
Blomster ved Sanhamn
2015-05-30 15.37.14
Træ med lav ved Sandhamn
Båden ankommer til Sandhamn
Båden ankommer til Sandhamn

16.20 sejlede de sidste deltagere tilbage til Torekov. Man skal ikke lade sig narre af det stille vand på billedet, for det øjeblik båden ikke længere lå i læ af øen, fik vi testet hvor søstærke vi var endnu en gang.

Turen hjem forløb stille og roligt. De fleste var trætte efter en strabadserende tur.

Vi håber at alle, vejrliget til trods, fik en fornemmelse af øens skønhed og ikke har opgivet at give den en ny chance på et tidspunkt i bedre vejr. Men selv for en gammel rutineret Hallands Väderö-farer er der ingen tvivl: den her tur kommer jeg aldrig til at glemme.

En stor tak skal lyde til alle deltagerne for at I trods alt holdt humøret rimeligt højt på trods af kulde, blæst og regn.

Henrik og Thomas

Sort Sol oktober 2014

Efteråret byder traditionelt på ture til Sort Sol i Tøndermarsken og i år var da heller ikke en undtagelse. 2 gange have vi fornøjelsen i FOF-regi at have en busfuld glade gæster med på tur. Det gav os 2 oplevelsesesrige ture, der vejrmæssigt var helt i top, men fuglemæssigt viste sig fra lidt forskellige sider. Den første tur var med Henrik ved mikrofonen

Begge ture forløb planmæssigt på udturen med stop på Fjeldsted Skovkro, som et af højdepunkterne. For os, der er vant til at tage turen glæder vi os altid til det højtbelagte smørrebrød, der venter os der.

Billede 04-10-14 14.23.41
Med oplevnatur.dk er det altid lige ud af landevejen…

 

Turene over bragte ikke de store ornitologiske højdepunkter, dog skal nævnes de 3 røde glenter, med karakteristiske kløftede haler, vi havde helt tæt på bussen på første tur.

Efter Fjeldsted gik det mod Noldemuseet på den tyske side af grænsen. Her kunne vi nyde godt af det smukke vejr. Haven stod smukt med masser af blomster, selvom vi jo er nået et stykke hen på efteråret. Af vanvare var vi på den første tur kommet til at fortælle om den fantastiske chokoladekage de serverer på museets café. Men af helt uforståelige årsager, var den ikke at finde på menukortet på nogen af turene. Heldigvis var der ingen der blev snydt for hverken god kage eller kaffe.

Billede 12-10-14 15.38.12 Billede 12-10-14 15.38.48 Billede 12-10-14 15.39.38 Billede 12-10-14 15.40.11 Billede 12-10-14 15.47.52 Billede 12-10-14 15.57.35 DSC_0005 DSC_0014

Efter Noldemuseet gik turen til diget, hvor vi endnu en gang kunne nyde at vejret var med os. Masser af fugle og høj sol. På den første tur var højdepunktet ved diget de 2 havørne, der kom forbi og fik ænder og vadefugle på vingerne. På den anden tur var det de enorme mængder af bramgæs der var alle steder og faktisk lavede deres helt egen udgave af sort sol.

DSC_0006

Til sidst gik turen til Aventoft, for at opleve sort sol (og for nogens vedkommende at købe lidt mandler). På den første tur havde vi op imod 500.000 stære, der alle gik til ro i rørene lige foran os. På den anden tur havde vi ca samme antal, men de snød os lidt og trak over Aventoft og gik til ro ved en af søerne på den danske side. Men begge gange havde vi fornøjelsen af kæmpe flokke. Her er et par billeder, men det er jo ikke det samme som at være der selv.

DSC_0029
DSC_0026
DSC_0023

Vi vil gerne takke deltagerne for et par utroligt hyggelige ture og håber at se jer igen på andre af vores ture (hold øje med FOF-kataloget).

Vil I se alle billederne fra turene (og fra vores andre ture) er det HER.

I kan også følge os på Facebook. Giv os et “like”, så bliver vi glade.

fb_icon_325x325