Rådvad Strandmøllen april 2016

Den nyklassiske fuglestemmetur langs Mølleåen er netop afsluttet for april.

Vi mødte en række fugle og hørte ganske mange synge. Vejret var dog lidt gråligt så vi måtte nøjes med ”silhuetornitologi”.

Artsliste for turen:

Landsvale (årets første)

Hvid vipstjert

Gransanger

Musvit

Blåsmejse

Gråand

Hvinand

Bogfinke

Korttået træløber

Træløber

Gærdesmutte

Spætmejse

Fiskehejre

Skarv

Stor flagspætte

Solsort

Grågås

Gråkrage

Allike

Knopsvane

Sølvmåge

Rødhals

Skovskade

Halemejse

Blishøne

Tak for en dejlig tur

 

 

World Migratory Bird Day

I denne weekend er det World Migratory Bird Day (Verdens trækfugledag). Siden 2006 har man afholdt denne dag for at gøre opmærksom på behovet for beskyttelse af trækfugle og deres levesteder. Trækfugle forbinder hvert et hjørne og hvert et miljø i hele verden via deres trækruter. Forhåbentlig kan sådan en dag være med til at gøre at også kommende generationer har mulighed for at se trækfugle i deres naturlige omgivelser.

Vil du ud og se på fugle i weekenden, er det en god idé at tjekke dofbasen først. Her kan du se hvad der er blevet set af fugle i hele Danmark de seneste dage og finde et godt sted at se dem i nærheden af  hvor du selv bor.

Åbent hus på Naturskolen i Raadvad

Der er Åbent Hus på Naturskolen i Raadvad søndag d. 9/9 kl 11-15 i forbindelse med naturens dag! Der bliver lavet mad over bål, fisket (hvorefter fangsten ryges), fundet svampe, kigget på bier og smagt honning.

Samtidig bliver der mulighed for at afprøve de nye Find Vej baner med Søllerød Orinteringsklub – der er 7 forskellige baner i området omkring os – og der er både ture til barnevognene, stavgængerne og sprinterne.

Så det er bare at komme afsted. 🙂

Thomas

http://www.facebook.com/naturskolerne
http://www.naturskolerne.dk/nyheder?m=nyhed&nyhed_id=19

Ørnen er landet…

…og er sikkert allerede ved at lette igen. For første gang i nyere tid (på Sjælland) er det lykkedes for et fiskeørnepar at yngle i Gribskov. Parret har fået 2 unger, der nu er så store at de er klar til at prøve om vingerne kan bære. Der er dog stadig mulighed for at se dem ved deres redeplads, men man skal nok skynde sig inden de vender næbet sydover til overvintring i Afrika syd for Sahara. Du kan se et billede af redens placering her.

Her er et billede af en af de voksne fugle taget med mobiltelefon gennem et teleskop, så derfor er kvaliteten ikke helt i top.
Untitled

Området er spærret så fuglene kan få fred, men på en bakketop nordvest for reden er der fint udsyn.
Untitled

En tur i naturen byder ofte på uventede oplevelser. Denne tur, der jo var helliget fiskeørnen, bragte et par meget fine sommerfugle med oven i hatten. På vej tilbage til bilen passerede vi en hjortetrøst, hvor der var besøg af et par kejserkåbe samt en nældesommerfugl.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse


Thomas

Rød glente


De senere år er rød glente blevet et mere og mere almindeligt syn herhjemme. Denne smukke rovfugl ses ofte elegant svævende over åbent landskab. Det er ikke for ingenting at englænderne kalder den for kite (drage).

Lær mere om glenten i denne video produceret af DOF: