Fugle og fuglestemmer Rådvad 23/5


Den 23/5 var der fuglestemmetur langs Mølleåen igen. Vejret var solrigt med en lidt kølig vind.  På trods af det kun var en uge siden sidste tur var der sket ændringer i naturen. Fuglene var næsten de samme, men kun næsten. Den ændring de var mest tydeligt var bøgens bladmosaik, der nu næsten dækkede af for solen hvilket medfører at vækstene i bøgeskovbunden er visnet væk for denne sæson.

Et par stemningsbilleder fra turen:

 

Artsliste for fuglene:

Knopsvane.
Hvid vipstjert ( Den vipper med stjerten (halen))
Landsvale. (den med lange halefjer)
Bysvale.
Mursejler.
Musvåge
Gransanger (tjif tjaf tjif tjaf osv)
Bogfinken (stammer: detdetdetkanjeg si`li´så tit det ska´vææære)
Broget fluesnapper.
Gul vipstjert (et “hit” vi så i et glimt)
Gærdesmutte
Solsort.
Munk.
Gråkrage.
Spurvehøg. (lille rovfugl ses som et lyn i haverne. Vi så den højt oppe, få bask afløst af glideflugt)
Rødhals.
Gråand m. ællinger
Musvit.

Blue-headed Wagtail (Motacilla flava), Zajki meadows, Poland
Gul vipstjert. Selvom fuglen er ynglefugl i Danmark er det bestemt ikke en man ser ofte. Men køn er den.

Fugle der også var der, som vi ikke gjorde et nummer ud af: Hættemåge, stær, skovspurv, gråspurv, blishøne.

Thomas fortalte om løgkarse og svaleurt.

Tak for en dejlig tur, vel mødt en anden god gang
Thomas og Henrik

2 kommentarer til “Fugle og fuglestemmer Rådvad 23/5”

  1. Tak for turen. godt med gode historier undervejs 🙂 .
    Jeg vil gerne vide hvilken fuglebog I havde? Den på mobilen som også gav stemmer og billeder.

    1. Hej Dorte

      Godt at høre at du nød turen. På telefonen/iPad’en er det primært 2 apps vi bruger. Den mest omfattende er “Fugleguiden”, der både har billeder, beskrivelser, udbredelseskort samt fuglestemmer. Hvis det primært er fuglestemmerne der skal trænes bruger vi den, der hedder “Chirp!”. Den har en rigtig fin quiz-funktion, hvor man kan træne nøjagtigt de fuglestemmer man vil.
      Skulle der også blive brug for en fuglebog i papirudgave, vil vi anbefale den der hedder “Fugle i felten” fra Linhardt og Ringhof.

      Mange hilsner
      Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.