Fugletur ved Rådvad 2/3 2014

Lidt kækt havde jeg givet turen titlen “vinterskovens fugle” i håb om lidt frost og sneens knasen under støvlerne. Nu blev turen en lidt diset fugtig affære istedet.
På trods af det lidt kedelige vejr er det mit indtryk at deltagerne nød turen og naturen langs ruten alligevel.
Jeg lovede en artliste så man i ro og mag derhjemme kunne sætte sig lidt mere ind i de forskellige fugles biologi.
Til smartphone brugere vil jeg anbefale “Fugleguiden” en app med en kort beskrivelse af fuglene, fotos og ikke mindst stemme. Som felthåndbog er “Fugle i felten” den bedste på dansk lige nu, synes jeg.

Artsliste for dagen nogenlunde i den rækkefølge som vi mødte dem:

  1. Knopsvane.
  2. Gråand.
  3. Blishøne.
  4. Hvinand.
  5. Troldand.
  6. Skarv.
  7. Vandstær.
  8. Gråspurv.
  9. Blåmejse.
  10. Musvit.
  11. Træløber.
  12. Korttået træløber. (hørt)
  13. Halemejse. (hørt)
  14. Stor flagspætte.
  15. Musvåge.
  16. Ringdue.
  17. Skovskade (hørt)
  18. Kernebider (hørt)
  19. Grønsisken (hørt)
  20. Taffeland.
  21. Allike.
  22. Ederfugl.
  23. Sølvmåge.
  24. Hættemåge.
  25. Gråkrage.
  26. Bogfinke. (hørt)
  27. Grønirisk.
A Guy and His Gals
Hvinænder. Hannen kendes let på den hvide plet på kinden.

 

Og nogle få heldige fik spottet en Isfugl til allesidst ved Rådvad dam.
Tak for en rigtig god tur, håber vi mødes igen derude.
Mvh Henrik

Common kingfisher (Alcedo atthis)
Der var enkelte der fik set isfugl ved Raadvad Dam

Fugle og fuglestemmer Rådvad 23/5

Den 23/5 var der fuglestemmetur langs Mølleåen igen. Vejret var solrigt med en lidt kølig vind.  På trods af det kun var en uge siden sidste tur var der sket ændringer i naturen. Fuglene var næsten de samme, men kun næsten. Den ændring de var mest tydeligt var bøgens bladmosaik, der nu næsten dækkede af for solen hvilket medfører at vækstene i bøgeskovbunden er visnet væk for denne sæson.

Et par stemningsbilleder fra turen:

 

Artsliste for fuglene:

Knopsvane.
Hvid vipstjert ( Den vipper med stjerten (halen))
Landsvale. (den med lange halefjer)
Bysvale.
Mursejler.
Musvåge
Gransanger (tjif tjaf tjif tjaf osv)
Bogfinken (stammer: detdetdetkanjeg si`li´så tit det ska´vææære)
Broget fluesnapper.
Gul vipstjert (et “hit” vi så i et glimt)
Gærdesmutte
Solsort.
Munk.
Gråkrage.
Spurvehøg. (lille rovfugl ses som et lyn i haverne. Vi så den højt oppe, få bask afløst af glideflugt)
Rødhals.
Gråand m. ællinger
Musvit.

Blue-headed Wagtail (Motacilla flava), Zajki meadows, Poland
Gul vipstjert. Selvom fuglen er ynglefugl i Danmark er det bestemt ikke en man ser ofte. Men køn er den.

Fugle der også var der, som vi ikke gjorde et nummer ud af: Hættemåge, stær, skovspurv, gråspurv, blishøne.

Thomas fortalte om løgkarse og svaleurt.

Tak for en dejlig tur, vel mødt en anden god gang
Thomas og Henrik

Fugletur ved Raadvad

Så er jeg hjemme efter årets første fuglestemmetur i FOF Lyngby regi.

Vejret var ikke rigtig med os da blæsten gjorde at fuglene ikke sagde meget, men nogen blev det dog til undervejs. Som altid langs Mølleåen var der masser af fugle, selvom de lige idag havde rigeligt at gøre med bare at holde sig fast. 11 m/s ifølge DMI.

Artsliste i nogenlunde den rækkefølge vi stødte på dem:

Gransanger, Gråand, Stillits, Musvit, Bogfinke, Gærdesmutte, Træløber, Kernebider, Fuglekonge, Ringdue,Knopsvane, Hvid vipstjert, Fiskehejre, Blishøne, Stor Flagspætte, Solsort, Rødhals, Spætmejse, Blåmejse, Stær, Skovspurv, Gråspurv, Gulspurv.

Hawfinch; Coccothraustes coccothraustes
Kernebider med sit karakteristiske kraftige næb

Hvis man vil vide mere om den enkelte fugl kan man gå ind på:

http://www.dofbasen.dk/ART/ Der kan man ud over at læse om fuglene også høre deres stemmer.

Til dem der kunne tænke sig at gå videre og få fuglestemmer som APP vil jeg anbefale  CHIRP+ Jeg mener den både er til Android og til Apple. Her er et billede af logoet:

Hvis man kunne lide turen idag, har jeg ture igen samme sted den 16/5 og den 23/5. Jeg ved dog ikke om de er overtegnede da det er FOF Lyngby der tager sig af tilmeldinger m.m.

Tak for en god tur, Henrik

Åbent hus på Naturskolen i Raadvad

Der er Åbent Hus på Naturskolen i Raadvad søndag d. 9/9 kl 11-15 i forbindelse med naturens dag! Der bliver lavet mad over bål, fisket (hvorefter fangsten ryges), fundet svampe, kigget på bier og smagt honning.

Samtidig bliver der mulighed for at afprøve de nye Find Vej baner med Søllerød Orinteringsklub – der er 7 forskellige baner i området omkring os – og der er både ture til barnevognene, stavgængerne og sprinterne.

Så det er bare at komme afsted. 🙂

Thomas

http://www.facebook.com/naturskolerne
http://www.naturskolerne.dk/nyheder?m=nyhed&nyhed_id=19