Ørnen er landet…

…og er sikkert allerede ved at lette igen. For første gang i nyere tid (på Sjælland) er det lykkedes for et fiskeørnepar at yngle i Gribskov. Parret har fået 2 unger, der nu er så store at de er klar til at prøve om vingerne kan bære. Der er dog stadig mulighed for at se dem ved deres redeplads, men man skal nok skynde sig inden de vender næbet sydover til overvintring i Afrika syd for Sahara. Du kan se et billede af redens placering her.

Her er et billede af en af de voksne fugle taget med mobiltelefon gennem et teleskop, så derfor er kvaliteten ikke helt i top.
Untitled

Området er spærret så fuglene kan få fred, men på en bakketop nordvest for reden er der fint udsyn.
Untitled

En tur i naturen byder ofte på uventede oplevelser. Denne tur, der jo var helliget fiskeørnen, bragte et par meget fine sommerfugle med oven i hatten. På vej tilbage til bilen passerede vi en hjortetrøst, hvor der var besøg af et par kejserkåbe samt en nældesommerfugl.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse


Thomas